Når Jobcenter betaler din husleje: hvad dækkes, og hvad gør ikke

Hvem betaler dine boligudgifter

Siden 01.07.2026 hedder grundydelsen til jobsøgende Grundsicherungsgeld (indtil da: Bürgergeld); myndighederne kan stadig bruge det gamle navn indtil udgangen af 2026. Jobcenter udbetaler den til personer, der er arbejdsdygtige, og til medlemmerne af deres husstand. Personer, der ikke kan arbejde eller har nået pensionsalderen, får som regel socialhjælp fra Sozialamt (socialkontoret). Begge dækker udgifterne til bolig og varme (Kosten der Unterkunft und Heizung, KdU) – husleje inklusive driftsudgifter plus varme og varmt vand – så længe de er rimelige. Husstandens elforbrug er ikke inkluderet: det betaler du af din standardydelse.

Flygtninge fra Ukraine: med en opholdstilladelse efter § 24 AufenthG får du i øjeblikket Grundsicherungsgeld fra Jobcenter, hvis du er arbejdsdygtig og har brug for støtte, og ellers socialhjælp fra Sozialamt. Der er planlagt en forbundslov, hvorefter personer, der er ankommet fra 01.04.2025, efter en overgangsperiode i stedet vil få lavere ydelser efter loven om ydelser til asylansøgere (AsylbLG) fra Sozialamt. Pr. oktober 2026 er den ikke trådt i kraft. Selv da vil rimelige udgifter til bolig og varme stadig blive betalt, når du har forladt ankomstcentret. Spørg dit Jobcenter om din sag – og få under alle omstændigheder skriftlig godkendelse, før du skriver under.

Hvad regnes som rimeligt – eksemplet Berlin

Hvert Jobcenter eller hver kommune fastsætter sine egne grænser for rimelige boligudgifter i en lokal KdU-retningslinje (KdU-Richtlinie), så de varierer meget fra by til by – spørg dit Jobcenter, hvilke værdier der gælder, hvor du bor. Jobcenter tjekker to ting hver for sig: Bruttokaltmiete – nettohusleje (Nettokaltmiete) plus driftsudgifter uden varme – og udgifterne til varme og varmt vand. I Berlin fastsættes grænserne af AV Wohnen, senatets gennemførelsesregler for boligudgifter; den nuværende version har gældt siden 01.01.2026. Berlins vejledende værdier (Richtwerte) for Bruttokaltmiete efter antal personer i husstanden:

• 1 person: 449,00 €
• 2 personer: 543,40 €
• 3 personer: 668,80 €
• 4 personer: 752,40 €
• 5 personer: 903,72 €
• hver ekstra person: +106,32 €

I Berlin har varmeudgifterne deres egne grænser, som afhænger af husstandens størrelse, opvarmningstypen og bygningens størrelse; for en ny lejlighed bruges de acontobetalinger, udlejeren har beregnet. Efter Berlins regler kan en højere husleje accepteres i nogle tilfælde: for socialt boligbyggeri er de vejledende værdier noget højere; energieffektive lejligheder får en klimabonus; i særlige tilfælde – fx for enlige forsørgere, personer over 60 eller personer med handicap – er op til 10 % mere muligt, og for personer, der flytter ud af et herberg eller en flygtningeindkvartering eller er truet af hjemløshed, op til 20 % mere. Lejligheden må ikke være overbefolket: i Berlin som regel mindst 9 m² pr. person og 6 m² pr. barn op til seks år. Andre byer har deres egne grænser og undtagelser, og værdierne opdateres fra tid til anden – spørg dit Jobcenter om de aktuelle.

Nyt fra juli 2026: et loft i Karenzzeit

Når du første gang modtager ydelser, gælder en Karenzzeit (karensperiode) på ét år: Jobcenter betaler den faktiske husleje for den lejlighed, du bor i, selv om den ligger over den vejledende værdi. Siden 01.07.2026 gælder det kun op til 1,5 gange den vejledende værdi; mere accepteres kun i enkelttilfælde – hvis det er uundgåeligt, eller i husstande med børn. Er huslejen højere, end huslejebremsen (Mietpreisbremse) tillader – den gælder kun i områder, som delstaten har udpeget, i Berlin i hele byen – er det overskydende ikke beskyttet, og Jobcenter vil bede dig om at klage formelt (Rüge) til din udlejer. Karenzzeit dækker huslejen, ikke varmeudgifterne. Og den er ikke et frikort til at flytte: reglerne nedenfor gælder for en ny lejlighed.

Før du skriver under: få skriftlig godkendelse (Zusicherung)

1. Bed udlejeren om et skriftligt, personligt lejetilbud (Wohnungsangebot eller Mietangebot) – en udskrift af onlineannoncen eller en salgsopstilling er ikke nok. Det skal angive lejlighedens størrelse, nettohusleje, driftsudgifter, varmeudgifter, typen af opvarmning og varmt vand, energiklassen, bygningens opvarmede areal og om det er socialt boligbyggeri. Jobcentre har ofte en formular til det (Vermieterfragebogen).
2. Aflevér det til Jobcenter sammen med en ansøgning om godkendelse af den nye lejlighed; søg i samme ansøgning om depositum og flytteudgifter. Flytter du inden for samme by (fx inden for Berlin), beslutter dit nuværende Jobcenter. Flytter du til en anden by, godkender Jobcenter for den nye adresse huslejen og depositummet, og dit nuværende Jobcenter beslutter om flytteudgifterne.
3. Jobcenter tjekker, om huslejen er rimelig og – hvis den er højere end din nuværende husleje – om flytningen er nødvendig. Fortæl udlejeren, at godkendelsen afventes, og spørg, hvor længe tilbuddet gælder.
4. Skriv først under, når du har den skriftlige godkendelse (Zusicherung). Aflevér lejekontrakten efter underskrift, så depositummet kan blive betalt.

En flytning regnes fx som nødvendig, hvis Jobcenter har bedt dig om at nedbringe dine boligudgifter, hvis din lejlighed er alt for lille eller skader dit helbred (fx på grund af skimmel), efter en separation eller for et job i en anden by; for familier med børn også ved fraflytning fra et herberg eller en fælles indkvartering. Ønsket om et andet kvarter eller en bedre udstyret lejlighed er som regel ikke nok. Flytter du inden for samme by (fx inden for Berlin) uden en nødvendig grund, betaler Jobcenter ikke mere i husleje end før. Personer under 25 skal altid have godkendelsen, før de skriver under, især når de flytter hjemmefra – ellers dækkes deres boligudgifter som regel ikke.

Depositum, kooperative andele og flytteudgifter

• Depositum (Kaution) og kooperative andele (Genossenschaftsanteile): med forudgående godkendelse, som regel som et lån, der betales direkte til udlejeren eller kooperativet. Mens du modtager ydelser, tilbagebetales det via små månedlige fradrag (som regel 5 % af standardsatsen), og dit krav på at få depositummet tilbage overdrages som regel til ydelseskontoret (i Berlin til delstaten Berlin).
• Flytteudgifter (Umzugskosten): med forudgående godkendelse, fx en lejet varevogn, flyttekasser og mad til hjælpere; et flyttefirma kun i begrundede tilfælde, som høj alder, handicap eller enlige forsørgere med børn, og som regel med tre tilbud.
• Udgifter til at finde en bolig (Wohnungsbeschaffungskosten), fx en Schufa-rapport: de kan dækkes, hvis de er godkendt på forhånd; Jobcenter beslutter fra sag til sag.
• Dobbelt husleje under flytningen: kun hvis det ikke kan undgås og er godkendt på forhånd – som regel for én måned.
• Førstegangsindretning (Erstausstattung): etablerer du dit første eget hjem, fx efter et ophold på et herberg, kan du søge separat om møbler og husholdningsapparater.

Hvis huslejen er for høj

Ligger dine boligudgifter over det rimelige niveau, giver Jobcenter dig skriftlig besked og beder dig om at nedbringe dem (Kostensenkungsaufforderung). Som regel fortsætter det med at betale de fulde udgifter i op til seks måneder; derefter kun den rimelige del, og resten skal du betale af din standardydelse. Måder at nedbringe udgifterne på er bl.a. fremleje af et værelse (med udlejerens samtykke), en huslejenedsættelse fra udlejeren eller en flytning. Gem dokumentation for din boligsøgning: kan du vise en intensiv indsats – i Berlin som regel mindst to dokumenterede ansøgninger om ugen – kan fristen forlænges. Vil en flytning koste mere, end den sparer, kræver Jobcenter den som regel ikke. I Berlin får du gratis rådgivning hos lejerrådgivningen (Mieterberatung) i din bydel; andre steder tilbyder mange byer og bydele også gratis lejerrådgivning – spørg på rådhuset.

WBS, Wohngeld og Flat-Radar

• Mange ydelsesmodtagere opfylder indkomstgrænserne for en WBS. Den giver adgang til socialt boligbyggeri, som Jobcenter anvender noget højere vejledende værdier for. Har Jobcenter bedt dig om at nedbringe udgifterne, kan du være berettiget til en WBS med særligt boligbehov.
• Er din indkomst lidt for høj til ydelser fra Jobcenter, så tjek, om Wohngeld (boligstøtte) er en mulighed – du kan ikke få begge dele på samme tid.
• Vælg “Jobcenter” som betalingsmetode i din boligsøgning på Flat-Radar: vi viser din søgning til udlejere, der accepterer betalinger fra offentlige myndigheder, og du kan få nye passende annoncer på e-mail. Det er gratis for privatpersoner. Flat-Radar tjekker ikke KdU-grænser, så sammenlign selv huslejen med dit Jobcenters værdier (for Berlin med værdierne ovenfor); søger du i Berlin, så læs flere tips om hvordan du finder en lejlighed i Berlin.
• På anmodning betaler Jobcenter huslejen direkte til udlejeren – det kan berolige udlejere.

Almindelige fejl

• At skrive under på lejekontrakten, før man har fået den skriftlige Zusicherung.
• Kun at aflevere et skærmbillede af annoncen i stedet for et skriftligt tilbud fra udlejeren.
• At stole på urealistisk lave acontobetalinger for drifts- eller varmeudgifter: efter den første årsopgørelse kan huslejen vise sig at være for høj.
• Selv at betale depositum eller andre udgifter uden godkendelse og håbe på at få dem refunderet senere.
• Ikke at aflevere den årlige driftsudgiftsopgørelse (Betriebskostenabrechnung) hurtigt: efterbetalinger dækkes som regel, hvis udgifterne er rimelige, og tilgodehavender nedsætter din ydelse.
• At glemme formaliteterne efter indflytning: registrér din nye adresse inden for to uger – se vores guide om Anmeldung.